Hvis du er i markedet efter et kontorlejemål, bør du først og fremmest vælge hvor du har tænkt dig at din virksomhed skal residere. Beliggenheden er ikke uden betydning for en virksomheds succes – og du bør derfor overveje hvilken by der passer bedst til dine formål og din virksomheds behov.
I denne artikel kan du blive klogere på de tre byer i Danmark som er mest populære blandt såvel garvede forretningsdrivende som nystartede, freelancere og iværksættere. Og så vil du forhåbentlig komme tættere på en beslutning om hvorvidt du skal leje kontor i København, Aarhus eller Odense.
- 1. København – start virksomhed i hovedstaden
Hvert år popper i tusindvis af nystartede virksomheder op i København og omegn, inden for alle genrer og brancher. Den danske hovedstad er ubetinget virksomhedsejernes foretrukne destination – og dette ikke uden grund.
Når du placerer din virksomheds hovedsæde i et af de mange kontorlokaler i København kan du være sikker på at havne i et fornuftigt nabolag når det gælder såvel økonomisk som erhvervsmæssig vækst.
Du kommer til at residere side om side med nogle af landets største internationale virksomheder så som for eksempel Mærsk, LEO Pharma, Lundbeck og mange flere. Og du får glæde af landets mest veludbyggede infrastruktur til lands, til vands, og i luften!
- 2. Aarhus – vækst, innovation og fremskridt
Danmarks næststørste by er samtidig i top tre over de mest populære når det gælder opstart og drift af virksomhed. I lighed med København er Aarhus en universitetsby, og derfor rig på talentmasse hvilket kan gavne dig i forbindelse med rekruttering.
Aarhus er samtidig ikke langt fra København hverken når det gælder afstand eller iværksætterånd. Uanset hvor du finde kontorlokaler til leje i Aarhus, kan du være sikker på at de er velplacerede og gennemtænkte i deres indretning.
Du kan glæde dig over at dele beliggenhed med hovedsæderne for kendte firmaer såsom Vestas og Arla såvel som en række nystartede iværksættervirksomheder inden for pharma, medico, tech og så videre.
- 3. Odense – lej kontorlokaler i midten af Danmark
Ønsker du at placere din virksomhed centralt, er Odense det rette valg for dig. Odense har via den fynske motorvej direkte adgang til både København og Aarhus inden for ganske få timer. Samtidig vil du kunne finde kontorlokaler i Odense til langt lavere priser end i begge disse byer.
Odense er blandt de danske byer, som har de bedste planer for nystartede virksomheder. Du kan derfor med stor fordel søge kontorlokaler eller plads i et kontorfællesskab i Odense, hvis du er iværksætter og ønsker at give din virksomhed de optimale opstartsbetingelser.
Skriv et svar